Hvad er naturen for dig?
En hellig katedral skabt af en guddommelig dynamik?
Et sted du står på ski?
Et sted kommunen tager sig af?
Noget du er en del af?
Noget du er i centrum af?
Og hvor har du egentlig dit natursyn fra?
—–
Teater Prisme og Zetland inviterer i fællesskab til samtalesalon om vores forhold til naturen.
Kom og undersøg hvad inkonsekvent naturoptik og trang til genfortryllese af naturen har at gøre med en redningsplanke til de resterende 50% af planetens biodiversitet.
Kom og opdag hvad dit forhold til kommunikerende træer og forbundethed med de øvrige levende organismer på planeten, har at gøre med nedbringning af CO2 udslip og en sikring af vores børnebørns fredelige sameksistens på planeten…
———————-
HVEM ARRANGERER
Aftenens menukort tager udgangspunkt i artikel udgivet af Zetland / skrevet af Jonathan Tybjerg. https://www.zetland.dk/historie/soGPjkRM-moGPxNjd-0ee13
Samtalesalonen er en del af samtalebølgen “Zetland-samtaler”. Samtaler om centrale spørgsmål i tiden, arrangeret af Zetlands medlemmer.Zetlands redaktion er således ikke til stede in persona – men Zetlands undersøgende ånd svæver over vandende.
—————–
PRAKTISK INFO
Dato: 28 Nov.
Kl. 19.30 – 21.30
Sted: Forsøgsstationen. Sønder Boulevard 81. Vesterbro. Kbh.
Det er gratis.
Alle er velkommen.
Kom alene eller tag din nabo under armen.
Alle deltagere får ved ankomst udleveret et lille menukort med spørgsmål.
I tager spørgsmålene i den rækkefølge I har lyst til. Og i det tempo I har lyst til.Undersøg din makkers ja/nej svar. Udforsk hvor hun/han har sine anelser og begrundelser fra.
Det handler ikke om at svare rigtigt eller hurtigt eller klogt. Men er et forsøg på at sætte sprog på noget der måske ligger på grænsen af den normale delemængde.
Hvis I sætter tempoet ned kan I være heldige at træde ind i et undringslandskab, hvor I kan blive overraskede over at høre hvad I selv tænker og mener.
Kunstnerisk leder af Teater Prisme Birthe Blåbjerg Jakobsen faciliterer aftenen.
Tilmelding: kontakt@teaterprisme.dk