I 2012 lavede Prisme sin første forestilling om det offentlige rum.
Forestillingen hed Dit rum, Mit rum, Vores rum.
Forestillingen “Mit rum, dit rum, vores rum” blev sat i verden for at skabe debat om, hvornår, hvorfor og hvordan vi blander os i det offentlige rum?
Det sikreste er selvfølgelig at gå i en lang bue uden om alle konfrontationer, men nogen gange spørger man sig selv: “Hvor ligeglad gider jeg være og stadigvæk være her?“
Kommentarer fra publikum
“Dit rum, mit rum,vores rum”
– sommeren 2012:” Teater, som jeg aldrig har oplevet det før. Jeg så det udrette små mirakler i vores allesammens hoveder. *****”
Emilie Iess Halberg, journalist.” Flot fordomsforløsende teater i øjenhøjde med virkeligheden! Jeg gik glad hjem fra forestillingen, fordi jeg oplevede, at jeg havde været med til at løse en af hverdagens gordiske knuder.”
Dorit Wium-Andersen, dramaturg og projektleder for helhedsplanen 9220 Ålborg Øst.” Interaktivt teater, der rykker ved den enkelte og gruppen i demokratiets navn. Mød op – kan varmt anbefales!”
Annmette Søgård. Arbejder hos Miljøstyrelsen.“Prisme formår med både forestillingens scener, vinklerne på temaet og inddragelsen af publikum at skabe grobund for en sund, nuanceret, sjov og vedkommende debat om, hvordan vi omgås hinanden i det offentlige rum.
Spillederen var enormt opmærksom, åben, hurtig og god til at få alle med, og fange publikums kommentarer og indspark til det, der foregik på scenen.
Det burde være obligatorisk for alle at deltage i en gang forumteater, lad os sige en gang om året, om centrale temaer (som dem denne forestilling tager fat i), der binder os sammen i det samfund, vi er fælles om at få til at fungere.
Hvor var det skønt at opleve, at Prisme fik alle i salen til at deltage i en debatform, som ikke bare var ‘min mening mod din mening’, men fik publikum til at se tingene fra flere sider og sætte sig i andres sted. På den måde blev der plads til flere aha-oplevelser og flere nuancer i debatten, end der typisk er i mere ‘klassiske’ samfundsdebatter.
Både skuespillerne og spillederen og hele formen var med til at få publikum til at føle sig godt tilpas, fordi det var tilladt at bruge humor, tænke højt, overdrive, og afprøve ekstreme synspunkter.
Dejligt med sådan et frirum til at få alle tænkelige sider af en situation frem i lyset.
Spillederen havde et utroligt overblik og overskud til at opsnappe og inddrage alle publikums bud og refleksioner – og til at gøre opmærksom på, at der ikke var nogen bud, der var mere rigtige eller forkerte end andre.
For mig at se var det her, forummet blev skabt: i lydhørheden over for publikum.”
Lisbeth Bjerregaard Jacobi, projektleder,
Teatergruppen Batida.
