Teater Prisme

Forumteater kursus – start oktober

Vil du lære at bruge forumteater?

Vil du arbejde med krop, dynamik og humor i din undervisning og facilitering?
Vil du arbejde med værdier, værdighed og hands-on filosofi?

Du vil blive overrasket over hvor stejl en læringskurve du kan danse op af!

Prismes forumteater kursus er for alle slags undervisere og facilitatorer. 

FORUM KURSUS
Efterår – 2022 – Forår 2023


KURSET ER FOR DIG DER

Mangler sparring og inspiration til spilleder-rollen.
Vil knuselske at integrere mere krop og rum i din undervisning.
Vil i gang med at bruge ( mere ) forumteater i din undervisning.
Vil inspireres på en æstetisk indgang til forumteater
Leder efter et aktivistisk værktøj med indbygget forkærlighed for diversitet
Vil arbejde som skuespiller indenfor forumteater
Vil snuse til værktøjet og starte med at lære de basale principper 
DETTE ER I SIGTE

Forståelse for forumspils dramaturgi
Indblik i spillederens arbejde med at folde forumspil ud
Øvelser til opbygning af forumspil
Forståelse for hvordan spillederen følger publikum
Netværk til at træne forumteater med fremover
Demokratiserende øvelser til forumspil
Refleksion omkring din facilitator-rolle
Indblik i hvad kontekst betyder for forumspil
Udfordring til stregen på din rolle som underviser/facilitator
GRUNDLÆGGENDE TRÆNING PÅ KURSET  

Du lærer forskellige opbygninger af forumspil. Der afprøves forskellig indgang på hvert modul. 

Du præsenteres for de 4 indledende trin i arbejdet med publikum; 
– introducere rammen for spillet. 
– perspektivering af scenens indhold.
– ekkolodning efter mening ( for netop dét publikum, med netop dét spil, netop dén dag).
– sætte den interaktive del i gang. 

Desuden trænes 2 til 8 faciliterings-greb du som joker kan benytte for at folde forumspillet ud. 
FOR FORTSÆTTERE

At være spilleder i en forumsession følger det gamle kinesiske ordsprog om at man aldrig kan svømme i den samme flod flere gange. Forstået på den måde at mødet med publikum, scenerne, og ens eget indre landskab som facilitator, er i evig bevægelse og man vil derfor stå med en ny og uprøvet situation – konstant. 

Når man først har fået styr på de mest elementære dynamikker i forumspillet begynder den spændende proces med at øjne hvilke interventioner der vil være mest livgivende og meningsfulde for den gruppe man står sammen med.
Samtidig må man som facilitator konstant øve sig i at holde udkig efter egne blinde vinkler, og optræne sin hjertelighed i mødet med publikums fordomme, apati eller aggression.
 
Og hvis man har overskud til mere læring, er næste trin at optræne sit instinkt til at give mere af sig selv, så publikum får plads til at give mere af sig selv. Den proces er en vild læremester og en vej der aldrig stopper. 
På kurset bliver du udfordret på disse punkter ( uanset hvor langt du er nået på din forumvej) med det formål at finde din egen vej som joker. 

PRAKTISK INFO  

Modul I
Fredag d. 28 okt kl 15 – 19
Lørdag d. 29 okt kl 14 – 19
Søndag d. 30 okt kl 14 – 19

Modul II
Fredag d. 27 jan kl 15 – 19
Lørdag d. 28 jan kl 14 – 19
Søndag d. 29 jan kl 14 – 19

Modul III
Fredag d. 3  mar kl 15 – 19
Lørdag d. 4 mar kl 14 – 19
Søndag d. 5  mar kl 14 – 19

 

STED
København


PRIS

( Alle priser er inklusiv moms.)

2000,- pr modul
5000,- for alle 3 moduler.

Arbejdsløse og studerende
1700,- pr modul.
4500,- for alle 3 moduler

DELTAGE PÅ ALLE MODULER ELLER……
Det er muligt at tage det antal moduler man har lyst til.
NB: Man kan dog kun deltage på modul III hvis man har gennemført modul I og II.
Enten på et tidligere kursus hos Teater Prisme eller på anden måde har væsentlig praktisk erfaring med jokerrollen. 

Se video med kursister fra tidligere kurser:
https://youtu.be/Kwyoe8uXhRU
https://youtu.be/IUA98PZwGG4


TILMELDING

kontakt@teaterprisme.dk

 

BETALING
Du får tilsendt en faktura

 

Din underviser på kurset: Birthe Blåbjerg Jakobsen

Kunstnerisk leder i Teater Prisme. Arbejder som skuespiller, spilleder og instruktør. Har som første scenekunstner i Danmark modtaget støtte af Statens Kunstfond til at udvikle forumteater til dansk kontekst. Har arbejdet med forumteater og interaktivt teater siden 2006. Hendes passion for forumteater er vilter, og som underviser går hun planken ud.