Vi bor tæt!

En kulørt og skæg forestilling om naboskab og kommunikation, med chance for at kigge bag naboens hverdagsmaske. Beboerne får i dette forum en konstruktiv dialog om konflikter når man bor tæt og de kan lufte tanker om godt naboskab og deres værdier bagved.

Tarang gang gang gang, traaaang gang gang gang!!!!!!!!!!!!!
Der bliver råbt “Så hold da kæææææææft!” ud af vinduet på anden sal.
Lyden stopper ikke, og lidt efter møder vi Pia, der kommer ned i gården for at sige djemespilleren et par borgerlige ord.
To af stykkets karakterer mødes således nede i gården.
Som to cowboys i duel står de.
Forsvarer deres territorium med ord.
Delvist på to forskellige sprog.

Kort tid efter kommer en 3. karakter på banen.
Det er Jørgen.
Han er medlem af bestyrelsen og lægger et stort arbejde i at bevare håbet for ejendommen.
Pia har en høne at plukke med sin nabo Mohammed.
Nu Jørgen viser sig uden for sin lejlighed skynder hun sig at opdatere ham på udviklingen i nabodramaet” Tun på trappen”.
Det handler om skrald der flyder på trappen.
Samtidig holdes skænderiet med djembespilleren kørende.
Jørgen opfordrer til 2 gange dialog….
Men Pia er overbevist om at den eneste vej frem til et bedere naboskab er større bøder og huslejestigning.

Sådan starter Vi bor tæt!

Vi bor tæt! er en forumteater forestilling der kan spilles for en gruppe beboere i fælleslokalet eller på fællesarealet. Beboerne får i dette forum en chance for at samskabe en konstruktiv dialog om naboskab hvor der kan luftes værdier og kigges bag naboens hverdagsmaske.
Vi spiller gerne scenen nede i gården uden at annoncere at det er teater, det fungerer perfekt som livePR for forestillingen og opvarmning til debatten.
Senere spiller vi så scenen igen i fælleshuset.

Forestillingen kan med fordel bruges til at skabe dialog om:
Hvad er godt naboskab for den enkelte?
Hvad kan vi gøre for at skabe det bedste gårdmiljø sammen?

Relaterede ydelser

Forumteater om danskernes berøringsangst i det offentlige rum - sat på spidsen! Et lynkursus i aktivt medborgerskab.
I Prisme har vi kastet vores kærlighed på det boligsociale felt. Se idékataloget, eller ring til os for at få et skræddersyet tilbud.
Interaktiv teaterform hvor publikums idéer driver forestillingen fremad. Et genialt empowerment-værktøj der ægger dialog og ynder diversitet.
Play back er forumteater, hvor skuespillerne improviserer spillet på stedet via dialog med tilskuerne.