Forumteater kurser

Danmarks vildeste, sværeste, sjoveste, letteste forumteater kursus. Vil du lære forumteater håndværk – så er det her du skal slå til!

Vil du lære at bruge forumteater?

Vil du arbejde med krop, dynamik og humor i din undervisning og facilitering?
Vil du arbejde med værdier, værdighed og hands-on filosofi?

Du vil blive overrasket over hvor stejl en læringskurve du kan danse op af!

Prismes forumteater kursus er for alle slags undervisere og facilitatorer. 

FORUM KURSUS FORÅR 2019

KURSET ER FOR DIG DER

  • Mangler sparring og inspiration til spilleder-rollen.
  • Vil knuselske at integrere mere krop og rum i din undervisning.
  • Vil i gang med at bruge ( mere ) forumteater i din undervisning.
  • Vil inspireres på en æstetisk indgang til forumteater
  • Leder efter et aktivistisk værktøj med indbygget forkærlighed for diversitet
  • Vil arbejde som skuespiller indenfor forumteater
  • Vil snuse til værktøjet og starte med at lære de basale principper 

DETTE ER I SIGTE

  • Forståelse for forumspils dramaturgi
  • Indblik i spillederens arbejde med at folde forumspil ud
  • Øvelser til opbygning af forumspil
  • Forståelse for hvordan spillederen følger publikum
  • Netværk til at træne forumteater med fremover
  • Demokratiserende øvelser til forumspil
  • Refleksion omkring din facilitator-rolle
  • Indblik i hvad kontekst betyder for forumspil
  • Udfordring til stregen på din rolle som underviser/facilitator.

GRUNDLÆGGENDE TRÆNING PÅ KURSET

Du lærer 3 forskellige opbygninger af forumspil.

Du præsenteres for de 4 primære indledende trin i jokerarbejdet

  • Trin 1 – framing med publikum.
  • Trin 2 – perspektivering af forumspillet sammen med publikum
  • Trin 3 – ekkolodning af hvad der giver mening for netop det publikum med netop det spil – netop den dag
  • Trin 4 – clearing af forumteater spilleregler

Du træner 5 greb som joker benytter for at stimulere spillet.

FOR FORTSÆTTERE

At joke i en forumteater session følger det gamle kinesiske ordsprog om “at man aldrig kan svømme i den samme flod flere gange.” I den forstand at mødet mellem publikum, scenen og ens eget indre landskab som facilitator, er i evig bevægelse og man vil konstant stå med en ny situation.

Man må konstant øve sig i at få øje på det mest livgivende og meningsfulde for den gruppe man står sammen med /overfor.
Man må konstant øve sig i at give mere af sig selv, så publikum får plads til at give mere af sig selv.

Man må konstant holde udkig efter sine egne blinde vinkler.
Og man må konstant træne sit hjertelighed i mødet med publikums fordomme, apati eller aggression.

På kurset bliver du udfordret på disse punkter – med det formål at finde din egen vej som joker. 

Til dem der har lyst er der mulighed for en case-opgave med interview og kontekst-design på modul IIII.

PRAKTISK INFO

DATOER
Modul I: 16-17. marts.
Modul II: 27-28. april.
Modul III: 25-26. maj.
Modul IIII: 15-16. juni.

TID
Alle dage 10 – 17

STED
København.

PRIS
1500,- pr modul. Inkl. moms.
5000,- for alle 4 moduler.

TILMELDIG
kontakt@teaterprisme.dk

BETALING
Du får tilsendt en faktura

OBS
Det er muligt at tage det antal moduler man har lyst til
Man kan dog kun deltage på modul III eller IIII hvis man har gennemført modul I og II.
Enten på dette forårskursus eller et tidligere forumteater kursus hos Prisme.
( Eller på anden måde har væsentlig praktisk erfaring med jokerrollen. ) 

 

Din underviser på kurset: Birthe Blåbjerg Jakobsen

Kunstnerisk leder i Teater Prisme. Arbejder som skuespiller, spilleder og instruktør. Har som første scenekunstner i Danmark modtaget støtte af Statens Kunstfond til at udvikle forumteater til dansk kontekst. Har arbejdet med forumteater og interaktivt teater siden 2006. Hendes passion for forumteater er vilter, og som underviser går hun planken ud.

3 ting jeg godt tør love dig på et forumkursus med Prisme; Du kommer til at vride både din hjerne, fantasi og din krop, lynbygge nye koncepter for læringsrum, og du kommer til at grine!

Anbefalinger:

overlay
Afspil video
overlay
Afspil video

Hvor kommer det fra?

Forumteater er et demokrativærktøj og procesredskab, der blev opfundet i Sydamerika for 50 år siden. Siden har det spredt sig verden over takket være dets fænomenale empowerment-egenskaber og evne til at skabe læringsrum hvor både krop og hjerne husker.

forumteater kursus

Hvorfor virker forumteater?

Forumspil træner forbindelsen mellem hjerne, hjerte og handling. Gennem arbejdet med figurerne på scenen opnår deltagerne i en forum-session øget bevidsthed om egen rolle i en lignende dilemmasituation. Muligheder og nye reaktionsmønstre prøves af, og det giver perspektiv og energi til at bryde vante mønstre udenfor teatret. Den kropslige, ikke-intellektuelle og ikke-diskuterende tilgang gør, at deltagerne ser nye sider af sig selv, situationerne og hinanden.

Hvad kan du bruge forumteater til?

Det kan bruges til organisationsudvikling, teambuilding, praktikevaluering på uddannelser, kommunikations- og konflikthåndteringstræning for unge, ledere, frivillige, medarbejdere. Formålet med teknikken er at skabe livsmod og handlekompetence, se muligheder i eget liv, forberede sig til fremtiden, træne til virkeligheden.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin