TURNÈ
For 6. gang skal den utrolig populære forestillig afsted på turné – i forbindelse med at den skal spille på Aprilfestival.
Der er mulighed for at se forestillingen på Vesterbro Bibliotek 26. eller 27. Marts eller bestille forestillingen til et besøg på jeres skole 28. eller 29. Marts.
Ring til Prisme for at høre nærmere.
Valg – både forestillingens form og indhold
Der er over 1000 sider i ”Hvad kan jeg blive” bogen. Men man kan kun vælge èn side.
I det interaktive rum – med teatrets vanlige kombination af brutalitet og sensitivitet, og dramaet sat på spidsen, møder de unge sig selv – men måske endnu mere vigtigt – også hinanden.
HVAD KAN JEG BLIVE? er en forestilling i 2 akter om valg af livsbane og uddannelse, som udforsker spændingsfeltet mellem virkelighed og dømme – hvor publikums valg driver forestillingen fremad.
Og hvor der modsat virkeligheden findes en rewind knap.
Danmarks første forumteater-forestilling fusioneret med principper fra digitalt spildesign, giver publikum hovedrollen, sætter tvivlen i stævne og giver speedtræning i at lytte til sig selv.
Varighed: 2 timer inkl. pause
AKT 1. VALG
FORESTILLINGENS FASTE FORM – 30 MIN
Katrine, Casey og Mark befinder sig i et rum med masser af døre – og i øvrigt usynlige vægge. De venter alle 3. Sandsynligvis mest på sig selv. I et forsøg på at ankomme i eget liv, sprænger de én efter én den 4. væg og henvender sig til publikum for at finde ud af; Hvilke valg tog de og hvilke valg tog dem? Hvem kunne de være blevet, hvis de i stedet for havde….?
Spørgsmålene og de 3 unges komplimentære forhold til at tage valg, foldes ud via flash back nedslag i hver enkelts liv. Momenter hvor de i mere eller mindre grad ikke lyttede nok til sig selv og istedet lod andre tage deres valg.
AKT 2. VALG – NU MED KONSEKVENS
INTERAKTIV DEL – 90 MIN
Publikum vælger hvilken af de 3 karakterer der skal være stykkets videre hovedperson. Der sættes yderligere spot på karakterens dilemmaer – og friktion mellem indre og ydre verden.
Nu har publikum hovedrollen i den forstand, at det er deres forslag til nye handlinger der udfordrer dilemma historien på scenen.