Helhedsplanen Det Spirer i Gadehavegård

Cathrine Lindvig. Projektmedarbejder Helhedsplanen Det Spirer i Gadehavegård
 

Tak for en fed og tanke(følelses)vækkende oplevelse i fredags på Selsmoseskolen for Gadehaveskolens 8. og 9. klasser. Jeg oplevede at eleverne i høj grad kunne identificere sig med de tre unges problemstillinger og dilemmaer og at det spejl I holdt op for publikum betød at vi engagerede os i at udfolde handlemuligheder og “for og imod” forskellige dele af udddannelsesvalget.Jeg var glad for, at vi alle fik lov til at være aktive i seancens første akt “Shit happens” omend tidsbegrænsningen gjorde dilemma-kortene næsten overflødige. Den del som handlede om at smide hæmningerne, fordi det hele skulle gå så stærkt virkede på den anden side rigtigt godt. 

Med de tre unge mennesker I portrætterede i stykket oplevede jeg, at vi fik præsenteret et super bredt og almenmenneskeligt udsnit af ungdommen, som alle havde en chance for at genkende udsnit af problemstillinger fra. Der blev ikke holdt igen med billeder på et hverdagsliv for de tre hovedpersoner og det fangede os alle, tror jeg. 
De mange forskellige redskaber I brugte til at hjælpe publikum til at tage aktiv part i stykkets tredje og sidste akt var så forskellige og krævede forskellige grader af mod til at mange tog del i løjerne. Selv en elev, der startede ironisk distanceret til den scene hun skulle genspille endte med at være hjerteskærende frustreret og insisterende på at forældrene til den unge skulle sætte sig ned og lytte til hendes bekymringer omkring uddannelsesvalget. 
Nanna havde bedt eleverne om at spørge deres forældre, hvad de gerne ville være, da de var unge, som optakt til forestillingen og jeg vil tro at 2/3 af de unge havde fået snakket med en eller begge forældre. Jeg forstod på dem, da vi gik fra GAdehaveskolen til Selsmoseskolen, at de havde fået meget ud af de snakke de havde fået med forældrene. For mange var det første gang de snakkede med deres forældre om emnet, nogle blev opmærksomme på at de ikke vidste, hvad deres forældres jobs indebar (og fandt anledning til at spørge mere ind), andre igen kunne se en linje ml deres forældres ungdomsdrømme og nogle af de fritidsinteresser forældrene havde nu, selvom de var endt i helt andre jobs. Havde lyst til at skrive det, fordi jeg selv sidder og bliver nysgerrig på, hvad der var sket, hvis jeg var trådt ind i Caseys eller Katrines roller og havde stillet dem det samme spørgsmål;)
Under alle omstændigheder får I her mit applaus. Håber at mange flere unge og lærere kan få lige så hjælpsom en oplevelse.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin

HVAD KAN JEG BLIVE

skal på turné.​