Prisme har skabt en øvelsesrække specielt til undervisere.
Øvelserne er opstået i en intern sparringsgruppe, vi har haft i Prisme i de seneste 5 år. Målet for os har været at afsøge faggrænser og holde vores rolle som undervisere levende.
I arbejdet inddrages både arketypen LÆREREN, det personlige landskab, og den professionelle maske.

Øvelserne kan både fungere son “energizer” til jeres næste kollegiale temadag, eller indgå i et længere udviklingsforløb over en peiode.

I ser nye sider af hinanden, og der skabes inspiration til jeres arbejde.
Værdisættet for det faglige fundament bliver tydeliggjort og udfordret, for at skabe klarhed for den enkelte og gruppen.

Der bliver arbejdet med rollespil, vurderingsøvelser og billedteater.
Eksempelvis kan arbejdet tage udgangspunkt i disse spørgsål:

1. Hvordan skaber man god klasseledelse, ro og fælles retning i en klasse med elever, der ikke umiddelbart er motiverede?
2. Hvordan klarer man elevers udfordringer af ens autoritet?
3. Med hvilke midler skrider man ind over for konflikter i klassen?
4. Hvornår giver jeg mig selv anerkendelse for min egen indsats?
5. Hvis jeg gerne vil se mig selv som lærer om ti år, hvad er så vigtigt at prioritere, og hvilke grænser skal jeg sætte ?

Målet er at skabe et bedre undervisningsmiljø, fremme din trivsel som underviser, og styrke det kollegiale sparringsfelt.

Ring til os for at få et bud på, hvad dagen for netop jer kan indeholde. Der er stor variation i udfordringerne, alt efter de uddannelsesmæssige rammer samt hvilket alderstrin, undervisningen foregår på. Hvert forløb vil derfor være skræddersyet til konteksten.