Kommunikationstræning for ledere, frivillige, tillidsvalgte og teamledere.
Gennem én til én rollespil over for en professionel skuespiller, får deltagerne mulighed for at træne en bestemt type samtale i trygge omgivelser.
Deltagerne er delt op i små grupper på 5-8 personer, og skiftes til at være fokus person. De øvrige deltagere kigger på og fungerer som reflekterende team.
Den primære grund til at bruge skuespillere til situationspil er, at de kan skabe en situation der er så tæt på virkeligheden som muligt.
Derudover kan det være en god ide at bruge skuespillere frem for kollegaer til dette øve-rum, fordi det er vigtigt for læringen, at deltagerne kan føle sig trygge og koncentrere sig om arbejdet, og ikke skal “tage hensyn” til den den anden, men tværtimod kan føle frihed og også prøve sider af sig selv de måske ikke viser så meget til dagligt.
En anden fordel ved brugen af skuespillere er, at de kan give feed back der er tilpasset den enkelte.
Et godt output af samtaletræningen udover den enkeltes individuelle læring er desuden, at erfaringensdelingen og den tillid der opstår i rummet gør en positiv forskel for gruppens hverdag i fremtiden. Oplevelsen af at alle ”deler ud af sine udfordringer ” giver bonus for sammenholdet i et team.