Teater Prisme

Play back

Play back er forumteater, hvor skuespillerne improviserer spillet på stedet via dialog med tilskuerne.

Play back er forumteater, hvor skuespillerne improviserer spillet på stedet via dialog med tilskuerne.

Den æstetiske dimension af teateret er ikke i fokus her, da det hele skabes på stedet og med de forhåndenværende rekvisitter og idéer. Til gengæld er der ”live-kvalitet” og et godt ejerskabsforhold mellem tilskuere og scenerne.

Sådan foregår forumteater:

Konfliktsituationen spilles én gang. Derefter går en udveksling mellem tilskuer og scene i gang; dette styres af spillederen.

Publikum bliver inviteret til at komme med forslag til, hvem der skal gøre eller sige noget anderledes oppe på scenen, sådan at situationen udvikler sig i en mere positiv retning. 
De går således op og prøver deres forslag af, én efter én.

Spillederen opfordrer til, at mange forskellige muligheder bliver afprøvet, og at der løbende reflekteres over mulighederne. Endvidere har spillederen ”en række kort på hånden”, som kan trækkes for at få deltagerne engageret og folde teamet ud. F.eks. kan publikum opfordres til at sige højt, hvad de tror, de enkelte karakterer tænker. Eller spillederen kan bede skuespillerne om at lave en “statue” ved hjælp af egen og de andre spilleres kroppe, som udtrykker, hvordan magtbalancen i et specifikt moment i scenen opleves af deres karakter.

Deltagerne i en forumteater-session har mulighed for at øve sig i at håndtere nogle af de problematiske situationer, de genkender fra hverdagen. Samtidig får de en øget forståelse for, hvad der er på spil for de implicerede parter i en given situation.

Forumteater har bl.a. den styrke, at det på én og samme tid skaber energi og bevidstgør på en række planer, herunder kommunikative, holdningsmæssige og strukturelle.

Humoren er i højsædet, når publikum ser sig selv i forestillingens letgenkendelige personer og situationer. Latter giver energi og fællesskabsfølelse, og er et godt afsæt til ændringer for fremtiden.

  • Ideer og forskellighed er en force og til at få øje på, når man arbejder med forumteater.
  • Åbninger er noget andet end løsninger!

Forumteater kan skabe rum for deltagerne til

  • At skabe livsmod og handlekompetence.
  • At se muligheder i eget liv
.
  • At forberede sig til fremtiden.
  • At træne til virkeligheden.

Relaterede ydelser

Teater Prisme har udviklet flere 'pakker' med fokus på ledelse og læring. Læs om dem her.
I Prisme har vi 10 års erfaring i at ramme både hårdt og præcist, når det gælder skræddersyede forestillinger.