Prisme er en scenekunstnerisk bevidsthedspraksis.
Hvor virkeligheden møder publikums drømme.
Og en ny cirkulær verden kommer til syne.
Hjertelighed som løftestang.
Humor som dåseåbner.
Krop som anker.
Prisme er træning af din fantasi-muskel.
Og forestillinger om at det kan være anderledes.
Vi tænker i cirkler.
Tråde. Bånd. Reb. Og flet.
Mellem mennesker.
Prisme er poetiske oplevelser af ”the otherness”.
Vi tror på påvirkninger.
På domino og butterfly effekt.
Vi tror på at alle hører til.
Og sammen.
Vi tror på ekkolodning i det kollektive.
Og vi arbejder på at genoplive det græske kor.
At vække den eftertænksomme pause.
Og komme den talende mund til undsætning med et hjerteslag.
Vi tror på at menneskets natur er natur.
Og vi tror på at de næste ti år er den nye begyndelse.
Eller alternative slutning.
Vi læner os mod samspil.
Og ynder det usagtes poesi.
Og fejrer pausen.
Fra autopilot.
Vores forestillingsrum er forbigående landsbyer.
Der ægger idéen om at andre mennesker har værdi.
Og dyrker diversitet som førsteelsker.
Hos os er demokrati ikke kun noget man taler om.
Men noget man oplever.
Sammen.
Vi tror på at braldre ud med sin ensomhed. På trods.
Handle på andres undertrykthed.
Og spørgsmålstegnet i kroppen.
Vi peger på en indre verden der udvider sig.
Som modsvar til en ydre verden der lukker sig om sig selv.
Vi tror på gruppen som vidne.
