Teater Prisme

Grøn omstilling – for virksomheder

Grøn Omstilling handler blandt andet om at skabe motivation til at ændre vaner. Og vejen dertil berører ofte meget menneskelige størrelser som modstand og tryghed - både hos den enkelte og kollektivt.

For at få ordentligt fat i de individuelle og kollektive modstande på forandring er det effektivt at bruge værktøjer der kan visualisere og håndgribeliggøre den.

Forumspil er et håndgribeligt og konkret værktøj som alle kan deltage i, og som kan rumme både det eksistentielle og systemiske, ligeledes som det både kan rumme det private og det professionelle menneske.

I Teater Prisme er vi særligt optaget af værktøjets evne til at fungere som dåseåbner for at se på de større og dybere mønstre der er på spil i en given konflikt eller i en dilemma-situation. 
Og altid i samklang med lethed og livlighed pga den kropslige og legende tilgang.

Via forumspil vil I få en nærgående, effektiv og humoristisk debat om de specifikke udfordringer I har i jeres organisation i forhold til at omstille til flere bæredygtige løsninger. Og få hele emnet sat ind i et større perspektiv.

Både fra de helt små ting som kødfrie dage i kantinen til større udfordringer omkring omlægning af transport, produktion, ledende principper i organisationen osv.

Det arbejde I laver med os er en bevidstgørelse af sammenhængen mellem de tidsånder vi bakser med i det kollektive samfundsfelt og deltagernes egne holdninger, handlinger og drømme.
I kan forvente en undersøgende indgang der skaber refleksion og energi på at handle.

Arrangementet kan fint bruges i forbindelse med et temaforløb.
Vi kan komme til jer.
Eller I kan give jeres forløb et skud inspiration og komme ud til os.
Læs mere om det her nedenunder.

Når scenografien er levende

Tag jeres temadag om Grøn Omstilling et sted hvor det levende eksempel sætter skub i inspirationen og troen på at det er muligt at ændre vaner. 

Tag jeres debatter et sted hvor ord allerede er omsat til handling. 
Prismes kunstneriske leder Birthe Blåbjerg Jakobsen bor et helt særligt sted i forhold til Grøn Omstilling og I har mulighed for at tage jeres temadag derhen.

Friland
– et godt sted at blive nysgerrig

Friland er en økolandsby på Mols der via DR blev danmarkskendt som lokalsamfund. For at eksperimentere med bæredygtigt design og minimum klimaaftryk.
Stedet har inspireret og motiveret folk til at finde nye løsninger i 20 år. 

Her bor 70 voksne der på 70 forskellige måder forsøger at skabe livsdesign med vægt på bæredygtighed. Tilsammen er gruppen af beboere lidt af en guldgruppe indenfor grøn inspiration og viden og erfaring i flere sektorer.

Hvis I har tid kan I supplere jeres temadag om Grøn Omstilling med en rundvisning i Frilands mangfoldige univers.
Nyde en Michelin middag på den vegetariske restaurant Moment.
Eller høre et oplæg om den Grønne Omstilling fra forskellige Frilændere i rollen som fagpersoner fra forskellige sektorer. Læs mere om oplæg I kan blive inspireret af her.

Hvordan kan en temadag se ud?

Det kan foregå på forskellig vis.

Play Back – Den let tilgængelige version.
Publikum ryster klima-dilemmaer op af lommen. 
Scenarier fra familien, arbejdet eller på samfundsplan. 
Vi spiller dem på stedet!  I bliver dernæst guidet igennem en proces hvor I som aktivt publikum deltager i at ændre scenarierne på scenen til det bedre.  
Dette format egner sig godt til virksomheder med en større gruppe på 20 – 100 deltagere og en tidsramme på 2,5 – 3 timer.

Forumspil – Den aktive og mest læringsrige version.
Her laver I jeres egne dilemmaer om til læringsspil i en guidet proces som alle kan deltage i.
Dette format fungerer til grupper af enhver art, med et deltagerantal på max 35.
Det er komplet ligegyldigt om man har erfaringer med at lave lignende processer. Alle – kropsforskrækkede eller ej – kan være med og bidrage.

Forumteater – Den skræddersyede og komprimerede version.
Som virksomhed / organisation har I mulighed for at få omsat jeres fremtidige eller nutidige udfordringer til konkrete scener. Som så I jeres dagligdag på film. Tilsat lidt ekstra kant og humor.
Scenerne er lavet på forhånd af professionelle skuespillere ud fra dialog med jer og sigter efter at ramme så præcist og flabet som muligt.
Med det formål at få jer op af sæderne og op på scenen for at lægge arm med dilemmaerne.
Dette format egner sig til virksomheder og organisationer med en deltagergruppe på 20 – 250 deltagere og en tidsramme på 1,5- 2 timer.

Se eksempler på oplæg i kan tilføje jeres temadag her

Relaterede ydelser

Grøn Omstilling har været et af Prismes fokusområder i 14 år. Vi har bred erfaring med at arbejde med emnet i mange kontekster og aldersgrupper.
I Prisme har vi 10 års erfaring i at ramme både hårdt og præcist, når det gælder skræddersyede forestillinger.